Hold træning

Hos Pote-leg handler hundetræning om meget mere end lydighed.

Det handler om samarbejde, tillid, kropskontrol og glæden ved at lære noget nyt sammen med din hund. ❤️

Træningen foregår både inde og ude i trygge og rolige rammer, hvor der er plads til den enkelte hund og fører – uanset om I kommer for at styrke samarbejdet, prøve nye udfordringer eller bare have en hyggelig og lærerig stund sammen.

Træning med fokus på hele hunden

Til Pote-leg arbejder vi bl.a. med:

  • Samarbejde mellem hund og fører
  • Balance og kropskontrol
  • Tempo og koordination
  • Sikkerhed og tryghed
  • Ro og fokus
  • Selvtillid og nye udfordringer

Du og din hund bliver guidet gennem forskellige sjove og udfordrende øvelser, hvor vi arbejder med både hoved og krop.

Det handler ikke om at være hurtigst eller bedst. Det handler om at møde hunden dér, hvor den er, skabe små succesoplevelser og have det sjovt sammen undervejs.

Små hold – god tid til jer 🐶

Jeg ønsker, at der skal være tid og plads til alle på holdet.

Derfor er der kun 4-5 hunde pr. hold.

Det giver mere ro omkring træningen og bedre mulighed for individuel vejledning, så øvelserne kan tilpasses dig og din hund.

Par-hundetræning – selvfølgelig! ❤️🐾

Hvis man kan gå til parbadminton, hvorfor skulle man så ikke også kunne gå til par-hundetræning? 😄

Hos Pote-leg må I meget gerne være to mennesker om én hund.

Måske vil både du og din partner gerne være en del af træningen. Måske er I mor og datter, far og søn, veninder – eller noget helt andet. Det vigtigste er, at I har lyst til at være fælles om hunden.

I kan begge deltage aktivt i træningen, skiftes til øvelserne og lære, hvordan I arbejder med hunden på samme måde.

Det kan være både hyggeligt og en rigtig god måde at gøre hundetræningen til noget, I er fælles om.

Og bare rolig – I betaler selvfølgelig ikke for to pladser, når I kommer med én hund. Pladsen følger hunden. 🐶

Positiv træning og faglighed

Jeg er uddannet Canis klikkertræner og er i gang med Pro Instruktøruddannelsen.

Min tilgang til hundetræning bygger på positiv træning, motivation og tryghed.

Vi arbejder med hunden – ikke imod den – og træningen skal være en god oplevelse for både hund og menneske. ❤️

Er Pote-leg noget for jer?

Pote-leg er for dig, der gerne vil noget mere sammen med din hund.

Måske vil du gerne have bedre kontakt og samarbejde i hverdagen. Måske trænger din hund til nye udfordringer. Eller måske leder du bare efter en sjov aktivitet, som I kan være fælles om.

I behøver ikke kunne en masse på forhånd.

Det vigtigste er lysten til at lære, prøve og have det sjovt sammen. 🐾

Praktisk info

🐾 6 træningsgange
🐾 Små hold med 4-5 hunde
🐾 Pris: 600 kr. pr. hund

Næste holdstart

Alle hold for i år er fydte. 

Vil du gerne med på et kommende Pote-leg-hold? Så hold øje med siden og vores Facebook, hvor nye hold bliver annonceret.

Hvad siger vores Pote-leg-deltagere? ❤️

Men du behøver ikke kun tage vores ord for det.

Herunder kan du høre fra nogle af de hundeejere, der alle går til Pote-leg, og hvad de og deres hunde har fået ud af træningen. 🐾